Skip to main content

Kategori:

Dato: 22 jun, 2023

Læsetid: 1:20 min


Bøjerne i Anholt havn

Når du anløber en havn, har du nok en forventning om, at du nemt, bekvemt og sikkert kan fortøje din båd. Dét kan du på Anholt.

Ved de fleste af havnens flere hunderede meter kajplads, er der etableret en ‘hæk-fortøjnings-bøje’. Dette smarte system, hvor der øverst på fortøjningsbøjen er et stort ‘øje’ (se foto), gør det til en leg for sejlere at fortøje bådene. Det betyder, at selv i dårligt vejr, er det nemt som sejler at fortøje sin båd på Anholt havn.

Bøjerne, som er tre meter høje, stikker én meter over vandet. Bøjerne er skudt ned i havnebunden med et specielt udviklet spyd, som kiler sig fast og er så solidt forankret i bunden, at det kan modstå det store træk fra bådene.

Det er nemt at trække fortøjningstov gennem ´øjet´på bøjen – så ligger båden stabilt og godt i Anholt havn.

Det er ikke kun bøje-systemet der gør en god bro på Anholt havn. Det er også vigtigt, der er adgang til vand og el.

Derfor er der på alle broer monteret vandstandere, og i el-standerne er der installeret LED lys, som giver en fin og hyggelig belysning på de lyse sommeraftener.

På dette link kan du læse mere om broen i yderhavnen på Anholt havn og den nye bro til småbåde.

Velkommen til Anholt – øen med de gode broer.